Sjove Gaver Til Enhver Anledning

Denne klippe/klistre bog er fyldt med gode og nemme ideer til lette hjemmelavede gaver som børn i alle aldre hurtigt kan lave.
Gaverne kan laves og gives hele året rundt til enhver anledning, feks. hjemmelavede julegaver og hjemmelavdede fødselsdagsgaver.

Til mange af gaveideerne er der brugt barnets tegninger eller fotos af barnet. De øvrige gaveideer er lavet af mange forskellige materialer som der ikke tidligere har været anvendt i Agnes Ingersen bøger bla. også naturmaterialer som bog og kastanjer.

Alle gaveideerne er lavet på flere måder, så der er mulighed for at både små og store børn kan være med.
Voksne kan sagtens lave nogle flotte og hurtige gaver ud fra bogen. Det betyder meget for børn at lave og give en hjemmelavet gave. Mens barnet laver gaven går tankerne og snakken til og om modtageren.

Lån på biblioteket

Alder: 1 – 12 år
Antal sider: 64
Udgivelsesår: 2009
ISBN: 978-87-992061-3-1

FIND BOGEN

Forlaget Ingersen er lukket, men vores restlager er til salg på SmuktHjem.dk. Du har også mulighed for at låne bøgerne på biblioteket.

Vil du se bogen som e-bog? Vi er i gang med at lave samtlige bøger til e-bøger, så du kan købe dem digitalt efter hånden som restlageret bliver udsolgt. Tilmeld dig nyhedsbrevet for at få besked når vi udgiver en ny.

LEKTØRUDTALELSE

Anvendelse/målgruppe/niveau
Bogen er målrettet små børn fra ca. 3 år og op til ca. 9. Nogen af modellerne kan de selv lave, andre kræver hjælp af voksne eller af ældre børn

Beskrivelse
Denne udgivelse handler om gaver til enhver lejlighed, som børn selv kan lave. Der er 26 idéer i bogen og udmærkede, tydelige skabeloner til det hele. I introduktionen får læseren tips til redskaber og arbejdet med bogen. Hvert emne starter med en liste over de ting, man skal bruge, så følger fremgangsmåden til det aktuelle og sidst tips og variation. Højresiden er et udmærket foto af emnet. Modellerne bliver fx lavet af papir, mælkekartoner, porcelænsfliser, kastanjer, æbler, flamingo, sten og trylledej. Det kommer der så bl.a. figurer, blomster, kranse, tasker, puslespil, armbånd, medaljer, uroer og platter ud af. Arbejderne kræver helt klart en instruktør, der kan formidle bogens indhold

Sammenligning
Der findes rigtig mange hobbybøger, og denne er klart for mindre børn. Der er mange udgivelser, der er mere professionelle i layout og fotomateriale. Men bogen kan da sagtens bruges privat, på institutioner, i dagpleje og evt. SFO

Samlet konklusion
En udmærket arbejdsbog til børn. Det er måske ikke de store nyheder, bogen indeholder, men den kan godt anvendes, hvor man beskæftiger sig med mindre børn

Lektørudtalelse
Marianne Andreasen

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.