Sjov Med Paptallerkener

 

I denne Klippe/ klistre bog giver Agnes Ingersen en lang række forslag til papirklip og lignende, fremstillet med malede paptallerkener som et tema der går igen.
Der er også et juletema med bla nisser i bogen.
Vil man ikke male på paptallerkener, kan man sagtens være med alligevel. Bagerst i bogen findes der skabeloner der kan bruges i stedet for paptallerkener, lige til at klippe ud efter.

Modellerne er enkle at fremstille ud fra bogens skabeloner som er i fuld størrelse. Alle modellerne er vist på farvebilleder.

Bogen henvender sig til forældre, børn i alle aldre og institutioner, der syntes det er sjovt at male, klippe og klistre.

Lån på biblioteket

Alder: 2-10 år
Antal sider: 64
Udgivelsesår: 2005
ISBN: 87-990585-1-0

FIND BOGEN

Forlaget Ingersen er lukket, men vores restlager er til salg på SmuktHjem.dk. Du har også mulighed for at låne bøgerne på biblioteket.

Vil du se bogen som e-bog? Vi er i gang med at lave samtlige bøger til e-bøger, så du kan købe dem digitalt efter hånden som restlageret bliver udsolgt. Tilmeld dig nyhedsbrevet for at få besked når vi udgiver en ny.

LEKTØRUDTALELSE

Tidligere i 2005 kom Sjov med hænder, en gave til de yngste, som bliver vippet ud af projekterne i de mange krævende, men dog børne-orienterede klip- og hobby-bøger, som fylder både hylder og udlån i landets biblioteker. Sjov med paptallerkener er lige så let og lige så velkommen. Det er dejligt, at der findes en Agnes Ingersen, der tager de alleryngste under sine vinger og finder på realistiske modeller, oven i købet på flere niveauer. For eksempel kan man forenkle, man kan lave flere processer selv, så som store prikker af karton til mariehønen, eller bruge færdiglavede enkeltdele (rulleøjne). Det æstetiske kan man diskutere længe, bare ikke når det som her drejer sig om ting, de yngste magter at deltage i. Resultaterne kan hænges i en snor fra loftet eller hænges på væggen, ligemeget, de vil blive vel modtaget overalt, hvor småbørn har lyst til at træne finmotorikken, som nok er det helt overordnede formål med al aktiviteten. Vi kan lave mariehøne, abe, and, pingvin, koala, elefant, fisk, (og nu bliver det sværere) flamingo, mus, får, gris, nisse, hund, kanin, kat, ko, kænguru, løve, måne, sol, prins, prinsesse, påfugl, skildpadde, snegl, sommerfugl, stork, solsikke, svane, ugle, æbletræ, kalkun, bjørn og krage. Bagest nogle få skabeloner til supplement af de givne runde tallerkenformer. Vejledningerne er lette og udførlige

Lektørudtalelse
Lars Aagaard
Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.